QC Tester - Kvalitetstest af moduler og instrumenter
Supply Chain
Foss Park 1
3600 Frederikssund
Pays
Denmark
Har du skarpt blik for detaljer, stærke IT‑evner og en naturlig forståelse for processer?
Vi søger kvalitetstestere til vores voksende produktion i Vinge nær Frederikssund. Du bliver en central del af kvalitetssikringen af vores avancerede analyseinstrumenter til fødevareindustrien.
Om jobbet
Som QC Tester arbejder du med funktionstest af både moduler og færdige instrumenter. Du følger digitale testvejledninger og faste testprocesser, og du skal kunne forstå, analysere og reagere på afvigelser. Rollen kræver både teknisk nysgerrighed og evnen til at arbejde struktureret og metodisk.
Dine primære opgaver
- Funktionstest af moduler og færdige instrumenter
- Fejlfinding og deltagelse i problemløsning
- Forebyggelse af fejl og sikring af høj kvalitet
- Arbejde efter digitale testvejledninger og standardiserede processer
- Bidrage til løbende forbedringer i vores FossFlow (LEAN) kultur
Dine kvalifikationer
- Interesse for teknik og praktisk arbejde
- Du kan tale og skrive dansk, da dette er det primære sprog i produktionen. Forståelse for engelsk er dog et klart plus, eftersom vores forretningssprog i FOSS er engelsk
- Meget stærke IT‑kompetencer – du arbejder sikkert i digitale systemer og trives med digitale arbejdsgange
- Erfaring med SAP og Office-pakken er en fordel
- Du har en naturlig forståelse for processtyring, kvalitet og standardiserede arbejdsgange
- Du er vant til at arbejde struktureret og følge detaljerede instruktioner – fx fra tidligere roller i produktion, test, laboratoriearbejde, montage eller andre miljøer med faste procedurer
- Du er nysgerrig og god til at forstå årsagerne bag fejl
Personlige egenskaber
- Tålmodig og god til at holde fokus under længere testforløb
- Systematisk, detaljeorienteret og processtærk
- God til at samarbejde og til at bede om hjælp
- Opsøgende, løsningsorienteret og bidragende til et godt arbejdsmiljø
Vi tilbyder
Et spændende job, hvor du kan arbejde med såvel teknik, test, problemløsning og koordinering. Du vil opleve, at der løbende bliver indført nye produkter i produktionen, så der er altid noget nyt og udfordrende at blive trænet i.
Der er flextidsordning, og du har indflydelse på at tilrettelægge din arbejdsdag og arbejds-opgaver i overensstemmelse med produktionens behov.
Vi er gradvist ved at flytte produktionen fra Hillerød til Vinge nær Frederikssund hvor vores flotte og helt nye produktion er lokaliseret. Vi er allerede godt på vej og vil være 100% flyttet ind i Vinge i løbet af Q4 2026.
Ansøgning
Har jobbet vakt din interesse, og passer jobbet til dine kvalifikationer, så skynd dig at sende din ansøgning allerede i dag via linket nederst i opslaget. Vi indkalder løbende til samtale.
Vi glæder os til at møde dig.
I FOSS arbejder vi for at opretholde en inkluderende kultur og en mangfoldig arbejdsstyrke. Du kan hjælpe os med at sikre en objektiv rekrutteringsproces ved ikke at inkludere foto eller alder i din ansøgning.
FOSS
I dag er mere end 8 milliarder mennesker verden over afhængige af næringsrig mad. Der produceres enorme mængder fødevarer på millioner af forskellige måder og under varierende betingelser, hvilket skaber udfordringer hele vejen fra jord til bord. En af disse udfordinger er naturligvis den påvirkning, produktionen har på klimaet.
FOSS hjælper verdens 100 største fødevarevirksomheder og mere end 40.000 andre globalt med netop dette gennem intelligente, datadrevne og innovative analytiske løsninger. Vi gør bæredygtighed til bedre forretning og gør det som global markedsleder inden for vores felt – ved at forbedre fødevarekvaliteten, minimere madspild, sikre fødevaresikkerhed og skabe fair betaling.
Bliv en del af en banebrydende og innovativ virksomhed i fødevare- og landbrugsindustrien. En virksomhed med en mission, med kontorer over hele verden og 1.750 talentfulde kolleger fra mere end 34 forskellige lande.