MENU

Vacancies at FOSS

Montør - Produktion af analyseinstrumenter

Published: 2026-06-26
Department
Supply Chain
Foss Park 1
3600  Frederikssund


Country
Denmark

Vil du være en del af et stærkt produktionsmiljø, hvor kvalitet, struktur og teknik går hånd i hånd?

Vi søger engagerede montører til vores produktion i Vinge nær Frederikssund. Du bliver en central del af montageprocessen for avancerede analyseinstrumenter til fødevareindustrien.

Om jobbet

Som montør indgår du i en produktionslinje med 25–30 kollegaer. På fabrikken er der i alt ca. 100 medarbejdere fordelt på 3 linjer, samt en lagerfunktion. Du arbejder efter digitale, standardiserede proces- og montagevejledninger, og det er afgørende, at du trives med strukturerede arbejdsgange og kan følge processer præcist.

Dine primære opgaver

  • Montage af mekaniske og elektroniske moduler
  • Samling af komplette analyseinstrumenter
  • Arbejde efter digitale montagevejledninger og faste processer
  • Registrering af tid og materialer i SAP
  • Bidrage til løbende forbedringer i vores FossFlow (LEAN) kultur

Dine kvalifikationer

  • Du har praktisk erfaring fra fx håndværk, montage, produktion eller andet teknisk arbejde
  • Du kan tale og skrive dansk, da dette er det primære sprog i produktionen. Forståelse for engelsk er dog et klart plus, eftersom vores forretningssprog i FOSS er engelsk
  • Stærke IT‑kompetencer – du arbejder sikkert i digitale systemer
  • Erfaring med SAP og Office-pakken er en fordel
  • Du har en naturlig forståelse for processtyring og standardiserede arbejdsgange

Personlige egenskaber

  • Stabil, samarbejdsorienteret og fleksibel
  • Detaljeorienteret og god til at følge instruktioner
  • Trives med struktur og kan holde fokus
  • Opsøgende, nysgerrig og løsningsorienteret

Vi tilbyder
Et spændende job, hvor du kan arbejde med såvel teknik, test, problemløsning og koordinering. Du vil opleve, at der løbende bliver indført nye produkter i produktionen, så der er altid noget nyt og udfordrende at blive trænet i.

Der er flextidsordning, og du har indflydelse på at tilrettelægge din arbejdsdag og arbejds-opgaver i overensstemmelse med produktionens behov.

Vi er gradvist ved at flytte produktionen fra Hillerød til Vinge nær Frederikssund hvor vores flotte og helt nye produktion er lokaliseret. Vi er allerede godt på vej og vil være 100% flyttet ind i Vinge i løbet af Q4 2026.

Ansøgning
Har jobbet vakt din interesse, og passer jobbet til dine kvalifikationer, så skynd dig at sende din ansøgning allerede i dag via linket nederst i opslaget. Vi indkalder løbende til samtale.

Vi glæder os til at møde dig.

I FOSS arbejder vi for at opretholde en inkluderende kultur og en mangfoldig arbejdsstyrke. Du kan hjælpe os med at sikre en objektiv rekrutteringsproces ved ikke at inkludere foto eller alder i din ansøgning.

FOSS
I dag er mere end 8 milliarder mennesker verden over afhængige af næringsrig mad. Der produceres enorme mængder fødevarer på millioner af forskellige måder og under varierende betingelser, hvilket skaber udfordringer hele vejen fra jord til bord. En af disse udfordinger er naturligvis den påvirkning, produktionen har på klimaet.

FOSS hjælper verdens 100 største fødevarevirksomheder og mere end 40.000 andre globalt med netop dette gennem intelligente, datadrevne og innovative analytiske løsninger. Vi gør bæredygtighed til bedre forretning og gør det som global markedsleder inden for vores felt – ved at forbedre fødevarekvaliteten, minimere madspild, sikre fødevaresikkerhed og skabe fair betaling.

Bliv en del af en banebrydende og innovativ virksomhed i fødevare- og landbrugsindustrien. En virksomhed med en mission, med kontorer over hele verden og 1.750 talentfulde kolleger fra mere end 34 forskellige lande.

Apply for job as Montør - Produktion af analyseinstrumenter in Supply Chain
back to top icon
The content is hosted on YouTube.com (Third Party). By showing the content you accept the use of Marketing Cookies on Fossanalytics.com. You can change the settings anytime. To learn more, visit our Cookie Policy.