MENU

Vacancies at FOSS

Måleteknikker, indgangs/kvalitets kontrol - IQC

Published: 2025-01-30
Department
Supply Chain
Slangerupgade 69
3400  Hillerød

Contact
Kristian Milter Jensen


Country
Denmark

Kunne du tænke dig at blive en del af vores hold? Hos FOSS laver vi instrumenter, der bidrager til bæredygtig brug af klodens ressourcer. Vi er på udkig efter en ny kollega til indgangskontrollen i Hillerød (flyttes til Vinge/Frederikssund i 2026), som vil med på vores bæredygtige mission.

Velkommen til FOSS
Her bliver du en del af Production Support, hvor vi i dag er et team af engagerede medarbejdere, heraf arbejder 3 med indgangskontrol - IQC (Incoming Quality Control). Som vores nye måleteknikker i IQC er du med til at sikre, at kvalitet af emner matcher vores specifikationer og dermed sikre kvaliteten af vores instrumenter. Som afdeling går vi op i kvalitet, et godt fællesskab, sammenhold samt at levere god og hurtig support til den øvrige forretning.  

Ud over dine kolleger i Production Support vil du arbejde tæt sammen med Produktion og logistik, R&D (Research & Development), NPI (New Product Introduction) og eksterne leverandører. Det betyder, at du går en dynamisk hverdag i møde, hvor fokus hurtigt kan skifte, når en kollega får brug for din hjælp.

Brænder du for til teknisk indgangskontrol og dokumentation?
Overordnet vil du arbejde inden for værkstedsteknisk metrologi, kontrol, validering og evaluering.

Mere specifikt vil du arbejde med:

  • Indgangskontrol af indkommende emner til inspektion (kontrol via tegninger og div måleredskaber). Kontrollen kan blandt andet bestå opmåling jvf. specifikationer samt udarbejdelse af fejlrapport ved afvigende emner
  • Programmering og opstilling på 3D-CMM (i Calypso, Software til 3D-CMM), herunder løbende kalibrering af prober/styli
  • 3D scanning af fx kabinetter/pladedele på Zeiss 3D scanner T-SCAN CS og evaluering af resultater igennem colormapping
  • Kontrol og håndtering af dokumentation i forbindelse med emner der er klassificerede (Atex, FCM, 3A etc.)
  • Validering af emner, f.eks. ved mistanke om fejl i forbindelse med intern montage, ved skift af leverandør og løbende stikprøvekontrol
  • Support til R&D projekter, fx i form af udarbejdelse af måleprogrammer ved indførelse af nye emner og/eller vurdering af målerapporter
  • Indledende dialog med leverandører ved afvigelser
  • Rapportering i SAP ERP

Vi arbejder mere og mere med LEAN principper i vores produktion, så dette kan blive din mulighed for at stifte bekendtskab med nye metoder eller bygge videre på din erfaring med LEAN.

Er du måleteknikker eller håndværker med kendskab til måleteknik?
Så er du måske den helt rette til jobbet. Vi leder efter en teknisk interesseret og nysgerrig kollega, som har følgende kvalifikationer:

  • Grundlæggende 2D tegnings-/emne forståelse
  • Erfaring med 3D-CMM (Calypso-Zeiss), 3D-scanning og SAP
  • Forståelse for GPS-målsætning er en fordel
  • Erfaring med ERP-systemer – gerne SAP
  • Højt niveau i dansk og engelsk. FOSS er en global organisation, men vores daglige interaktion i produktionen foregår på dansk

Som person er du lærenem, datadrevet og kvalitetsfokuseret. Da du arbejder sammen med mange forskellige kolleger i FOSS-organisationen, er gode kommunikations-færdigheder også vigtige.

Hvad kan du se frem til?
At blive en del af en innovativ virksomhed, hvor vi arbejder med de nyeste teknologier. FOSS er en familieejet virksomhed med fokus på medarbejdertrivsel og gode ansættelsesforhold, hvorfor du fx både tilbydes frokostordning, flextid, fitness faciliteter og div. medarbejderklubber. 

Slut 2025 / start 2026 kan du også se frem til flytningen til Vinge ved Frederikssund, hvor vi er i gang med opførelse af en ny topmoderne og bæredygtig fabrik på Haldor Topsøe Park 1.

Lyder det som noget for dig?
Så tøv ikke med at sende din ansøgning til os allerede i dag. Samtaler afholdes løbende og vi ansætter når den rigtige kandidat er fundet.

Vi modtager kun ansøgninger via linket nedenfor. For mere information kontakt Kristian Milter Jensen, Team Lead Production Support & IQC på kmj@foss.dk

FOSS er forpligtet til at opretholde en inkluderende kultur og en mangfoldig arbejdsstyrke. Du kan hjælpe os med at opretholde en uvildig rekrutteringsproces ved ikke at inkludere foto og/eller alder i din ansøgning.

 

FOSS
Today, more than 8 billion people around the world are dependent on nutritional food. Tons of food being produced in a million different ways and under varying conditions, creating challenges all the way from field to fork. One of them, obviously, being the effects it has on climate change. 

FOSS helps the world’s 100 biggest food companies and more than 40,000 others around the world navigate exactly that with intelligent, data-driven and innovative analytical solutions. We are making sustainability a better business and we’re doing so as global market leader in our field – improving food quality, minimizing food waste, ensuring food safety, and securing fair payment. Join a pioneering and innovative company in the food and agriculture industry. A company on a mission, with offices all around the world and 1,700 talented colleagues from more than 32 different countries.

Apply for job as Måleteknikker, indgangs/kvalitets kontrol - IQC in Supply Chain
back to top icon
The content is hosted on YouTube.com (Third Party). By showing the content you accept the use of Marketing Cookies on Fossanalytics.com. You can change the settings anytime. To learn more, visit our Cookie Policy.